Dialogens tryllestav

Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne. (Nietzsche)

På MIL-studiet indgik vi i forskellige dialoger i FirstClass i flere ”rum”.  Alene det at skulle navigere rundt i mediet, følge med i indlæg, sortere dem så de hang sammen kontinuerligt, var en øvelse, der vækkede kaosfølelse hos stort set alle studerende. Ud af kaos-følelsen opstod behovet for at metareflektere i fællesskab.

Hvad er det egentlig, jeg gør, når jeg navigerer rundt mellem de mange indlæg? Hvordan sortere jeg, holder ”orden” og ikke mindst formår at have overblik over, hvor dialogen drejer hen?

I opgaveformuleringen var det beskrevet, at vi i dialogen skulle indtage forskellige roller:

Fremsætter-rollen

Opponent-rollen

Kommentator-rollen

Moderator-rollen

Selve bevidstgørelsen af, at en dialog bliver mere frugtbar, hvis den starter med en fremsætning, der kan opponeres og kommenteres på, kategoriserer dialogen som en vidensbank. Når dialogen så folder sig ud, forgrener sig, divagerer, så opstår behovet for at kunne navigere i kaos. Her oplevede jeg, bevidstheden om at bruge moderatorrollen var et redskab til denne navigation. At samle trådene, stille opklarende spørgsmål og ”prikke til” en tråd, der måske ligger i dvale, fungerede som overblik.

”Vejen til læring går over kommunikation.” (E.K.Sorensen: Interaktion og læring i virtuelle rum”, s. 241) som Elsebeth K. Sorensen skriver. Og netop i interaktionen med hinanden opstår behovet og nysgerrigheden efter at vide mere.

Hvis vi så sammenligner med dialogen og kommunikationen udenfor den virtuelle verden, så er kaosfølelsen pludselig mindre. Når vi samtalter flere sammen, på kryds og tværs, er behovet for at moderere mindre, oplever jeg. Men måske modererer vi alligevel – via kropssproget. Øjnene er rettet mod den, der har ordet, vi nikker, hvis vi er enige, mod den der taler, rynker brynene, hvis vi ikke er enige osv. Vi har altså et andet nonverbalt lag med i kommunikationen, når vi er i dialog face-to-face.  E.K.Sorensen påpeger netop, at det non-verbale forsøger at finde vej til den skriftlige kommunikation i den virtuelle verden f.eks. via smileyes og emojii-ikoner (japansk udvidelse af smileys, små piktogrammer)

”…de mange forskellige kreative måder at bruge computerens tastatur på kan anskues som forsøg på at kompensere for disse smalbåndede, kommunikative betingelser.” (E.K.Sorensen: Interaktion og læring i virtuelle rum”, s. 245)

Bloggen som platform i det virtuelle, kommunikative rum favner netop behovet for det nonverbale lag. Det er nemlig muligt at sætte billeder, lyd og film ind i de forskellige indlæg, der kan understøtte teksten.

Jeppe har f.eks. sat et video-indlæg ind her. Selv selekterer jeg ubevidst i blogindlæg udfra det visuelle udtryk i teksten, og som den kvikke læser har opdaget, ynder jeg også selv at understøtte min tekst med billeder - og smileys af og til :-)

Ser vi på bloggen som rum for dialog, er der også nogle faldgruber. Jeg har tidligere været inde på det i indlægget her, hvor jeg påpeger angsten for at lægge noget ud offentligt på nettet. Hvis bloggens kommentarfelt skal være aktivt, skal indlæggene på bloggen også komme i en kontinuerlig strøm, i et sprog, som vækker kommentatorens spontane behov for at byde ind.

Den største faldgrube for mig at se, er at bloggen oftest bliver brugt som personligt refleksionsredskab. Kommentarfeltet bliver ofte i denne sammenhæng brugt til supplerende bemærkninger og ikke til kommentarer, der f.eks. opponerer. Skal bloggen bruges til dialogisk vidensopbygning i f.eks. undervisningen i folkeskolen, må det derfor være væsentligt, at der stilles krav til kommentarerne. Det er derfor ikke kun vigtigt, at genrebestemme indlæggene på bloggen, men også kommentarerne, hvis bloggen skal danne afsæt for dialog.

Det vigtigste er dog, at du skal være aktiv i dialogen. Følger du ikke med (abonnerer) på bloggens indlæg og kommentarer, går dialogen i stå. Endvidere er der også tidsperspektivet som er væsentlig. Går der for længe mellem kommentarerne mister dialogen sin autencitet og måske er de andre brugere allerede ”videre” i en anden dialog, på en anden blog, et andet sted på nettet.